sikringsvagten

Servicevagt Detaljer

En Sikringsvagt servicevagt er det optimale valg til overvågning af storcentre, supermarkeder, varehuse og butiksgader.

Skab trygge rammer

En servicevagt fra Sikringsvagten er det bedste valg, når der skal holdes opsyn med storcentre, supermarkeder, varehuse og butiksgader. Den professionelle vagt patruljerer typisk i området i åbningstiden og går fra butik til butik for at kontrollere, om alt er, som det skal være. Servicevagten skaber tryghed og sikkerhed for dine kunder og medarbejdere. Vagtens tilstedeværelse i området er nok til at reducere svind og tyveri betragteligt. Vagten kan straks gribe ind, når det drejer sig om at pågribe eller tilbageholde butikstyve, eller i tilfælde af, at der opstår behov for førstehjælp.

En servicevagt er normalt i uniform, så han er synlig for alle og kan i lighed med de ansatte hjælpe og rådgive kunderne. Hvis det ønskes kan en servicevagt også bemande en serviceskranke. En servicevagt kan med fordel anvendes ved særlige arrangementer.

Godt omdømme for din forretning

En servicevagt giver ekstra tryghed til alle. Når dagens omsætning skal gøres op og afleveres i banken, eller der kommer nye varer, er servicevagten en ekstra sikkerhed for din forretning. Vagtens synlighed begrænser tyveri, hærværk og andre uroligheder og sikrer, at dine kunder kan handle i ro og fred. Det smitter positivt af på forretningens eller centrets omdømme og giver flere kunder og tiltrækker dygtige medarbejdere. Og i sidste ende en bedre indtjening.